opskrift på kokosdrømme

IMG_8772

Jeg havde virkelig lyst til at bage her den anden dag, og fandt denne opskrift på kokosdrømme som jeg valgte at prøve.

Da jeg ikke havde helt så meget kokos som der skal bruges i opskriften valgte jeg at lave halv portion. Jeg valgte også at pynte kagen med hvid og mørk chokolade i stedet for kokosflager hvilket jeg helt klart vil anbefale.

Kagen blev positivt modtaget af resten af familien og blev da også opfordret til at bage den igen.

Opskrift:

(Ca. 20 stk.)

200 g smør
5 æg
3½ dl sukker
1 revet æble (Jeg tilføjede en smule mere hvilket er med til at gøre kagen mere “saftigt”)
1 usprøjtet citron
2 dl hvedemel
1½ tsk. bagepulver
200 g kokosmel

Smørret smeltes og afkøles. Pisk sukker og æg luftigt og kom smørret i. Riv æblet og kom det i sammen med citronsaft og skal. Bland hvedemel, kokos og bagepulver og vend det forsigtigt i. Kom dejen i en beklædt bradepande (anbefalet 20 x 30 cm). Bag kagen nederst i ovnen ved 175° i 35-40 min. Afkøl kagen i formen og pynt med finthakket chokolade.

Stå op med pilates

IMG_8780

Hej alle sammen!

Jeg er egentlig ikke et morgenmenneske når det kommer til at træne og har altid følt at når jeg endelig har forsøgt at træne som det første på dagen, at jeg så kun har haft den halve energi af hvad jeg ellers har senere på dagen.

Men så opdagede jeg Blogilates, som jeg egentlig har kendt til længe men bare aldrig studeret nærmere. Hun har lavet en app som man så betaler 0,99 dollar for – billigere bliver det vidst ikke! Her kan man så vælge mellem forskellige programmer afhængig af om man er begynder eller øvet (man betaler også et meget lille beløb for programmet) og så har man en måneds program planlagt for en med videoer til alle øvelser. Jeg har ikke brugt programmerne hver dag, men da man ejer programmet efter månedens ophør bruger jeg dem bare som det lige passer. Det er super nemt og overskueligt eftersom mange af hendes videoer kun varer alt imellem 3- 20 minutter, hvor hun så sammensætter hver dag så man har ca. en halv times træning.

Jeg føler mig virkelig meget mere frisk på en dag hvor jeg laver pilates som det første om morgenen, og man kan virkelig ikke blive andet en glad over hendes sprudlende personlighed! Det kan virkelig anbefales og så elsker jeg også barer at have en grund til at bruge nogle af alle mine fine tights fra Forever21.

Appen kan købes her til iphone: https://itunes.apple.com/us/app/blogilates-official-app/id677023207?mt=8

Nomineret til Liebster blog award

 

liebster

Jeg er blevet nomineret af søde Charlotte til Liebster Blog Awarden, som jeg i øvrigt synes er et super godt initiativ til at vi bloggere kan hjælpe hinanden. Så mange tak til hende!

Her kommer mine svar på hendes spørgsmål samt facts om mig selv og spørgsmål til de bloggere som jeg selv har nomineret til at deltage.

Her er reglerne for nomineringen:
– Tak bloggeren, der nominerede dig
– Vis Liebster Award-logoet på din blog
– Besvar de 11 spørgsmål, som du modtager fra bloggeren der nominerer dig
– Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv
– Nominer 11 nye bloggere
– Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede skal svare på

Mine spørgsmål fra Charlotte:
1. Hvornår græd du sidst og hvorfor?

For lidt over en uge siden da jeg sagde farvel til min kæreste i lufthavnen.

2. Hvilket mærke er den top, som du har på lige nu?

Saint Tropez

3. Hvis du SKAL vælge, vil du helst være døv eller blind og hvorfor?

Lige de to ting og det at miste en kropsdel er virkelig noget af det jeg frygter allermest! Men hvis jeg skulle vælge vil jeg sige døv så jeg stadig kan lave alle daglige ting og se folk. Jeg snyder altid hvis jeg skal have bind for øjnene, så blind ville være frygteligt!

4. Hvad er det sidste du har købt?

En tørshampoo fra Batiste – seriøst den bedste der findes!

5. Hvad er det skøreste du har oplevet?

Det skøreste jeg har oplevet må være bilturen til Las Vegas med tre veninder sidste år. Vi havde en cabriolet og da vi kører på motorvejen midt ude i ørkenen beslutter min veninde som kører bilen at vi skal da have taget ned. Så jeg hjælper med at få hasperne af og i det jeg får dem fri flyver taget op fordi vindtrykket var så stort! Så vi holder alle så godt fast i taget som vi kan imens vi råber at bilen skal ind til siden og standses inden taget ville flyve af. Jeg mistede endda mit greb i taget så svært var det at holde det nede. Vi kom ind til siden og der skete ikke noget, men hvor var vi dog flade af grin i lang tid! Hvad flok bagved dog ikke har tænkt om os!

6. Hvad hedder den sidste bog du har læst?

Den sidste bog jeg har færdiggjort var nok 1. bog i twillight sagaen som jeg læste for anden gang.

7. Hvad er din dårligste vane?

Jeg piller konstant ved mit hår

8. Hvad kan irritere dig?

Rod! Jeg hader virkelig når der ikke er orden i tingene.

9. Hvad gør du når du keder dig?

Ser youtube. Jeg følger forskellige beauty gurus som jeg elsker at se.

10. Pepsi eller Coca Cola?

Hm, jeg er virkelig ikke kræsen på det punkt og drikker for det meste en eller anden form for ligt version. Men vil nok sige Coca Cola.

11. Er du tilfreds med dit udseende?

Jeg tror aldrig at man bliver 100% tilfreds med sit udseende og jeg har da visse dele af min krop som jeg altid har haft lidt komplekser over – nogen som jeg har skulle kæmpe mere med end andre. Men jeg er mere tilfreds nu end jeg har været i mange år.

11 facts om mig selv:

  1. Jeg er 22 år
  2. Jeg elsker katte
  3. Mit bedste år til dato er 2015 hvor jeg læste i San Diego, kom tilbage dertil på ferie og mødte min kæreste
  4. Jeg har før i tiden styrketrænet i fitness mindst 4 gange i ugen – i dag er jeg mere til pilates
  5. Jeg har gået på billedskole i 5 år som barn
  6. Jeg har den største søde tand
  7. Jeg går helst ingen steder uden makeup eller ordnet hår
  8. Jeg har før været food blogger på hjemmesiden gymfoodie.com og vandt månedens opskrift for mine sunde mælkesnitter
  9. Jeg kan slet ikke få nok smoothies på en dag
  10. Jeg synes fregner er utroligt charmerende på andre men hader mine egne
  11. Jeg nyser sjældent kun to gange i streg

Jeg nominerer:

magdalinda.dk

Helena Brunhoj

Mette Hansen

All That Debs

Frederikke Hammond

By Christinna

Mind Your Makeup

Julie K. Bjerregaard

Trine K. Jacobsen

Sofie Sommer

thehappyliferevolution

Mine spørgsmål til jer:

  1. Hvad elsker du mest ved at være blogger?
  2. Hvis du kun kunne bruge ét makeupprodukt resten af livet, hvilket ville det så være?
  3. Hvad er definitionen af en hyggeaften for dig?
  4. Hvis du kunne rejse til hvilket som helst land lige nu, hvilket ville det så være?
  5. Hvilken parfume er din yndlings?
  6. Hvad er dit mest pinlige øjeblik?
  7. Hvad bruger du helst din dag på?
  8. Læbestift eller lipgloss?
  9. Hvad er en ting som du er rigtig god til?
  10. Hvem er dit største crush?
  11. Hvilket makeupmærke er dit yndlings?

Get the look for spring

Jeg har sammensat dette look primært med tøj fra Only – med undtagelse af tasken som er fra H&M. Jeg elsker virkelig bukserne og det hele er alt sammen tøj til meget overkommelige priser, som jeg alligevel synes ser ud som om man har brugt lidt tid og penge på at sætte det sammen. I min verden kan en hat og et par solbriller virkelig gøre meget for at man ser “dyre ud end man er”.

Priser og links til de forskellige ting findes under billedet.

 

tøj

Bluse fra Only – 149.95 kr: http://only.dk/only/3-4-tops/jdyregard-l-s-lace-top-wvn/15111336,da_DK,pd.html?dwvar_15111336_colorPattern=15111336_White#lcgid=on-tops-new

Bukser fra Only :– 299.95 kr http://only.dk/only/pants/onlpoptrash-easy-colour-pant-pnt-noos/15115847,da_DK,pd.html?dwvar_15115847_colorPattern=15115847_Black#lcgid=on-shop-by-category

Sko fra Only – 199.95 kr: http://only.dk/only/Shoes/onlmasic-sandal-acc/15116528,da_DK,pd.html?dwvar_15116528_colorPattern=15116528_Cognac#lcgid=on-shoes

Hat fra Only – 199.95 kr: http://only.dk/only/accessories/onlsamara-wool-hat-acc/15103023,da_DK,pd.html?dwvar_15103023_colorPattern=15103023_Black#lcgid=on-accessories-new-main

Solbriller fra Only – 149.95 kr: http://only.dk/only/accessories/onlsunglasses-box-4-acc/15110007,da_DK,pd.html?dwvar_15110007_colorPattern=15110007_Black_492315#lcgid=on-accessories-new-main

Taske fra H&M – 129 kr: http://www.hm.com/dk/product/25850?article=25850-H

Når motivationen forsvinder

Det er længe siden jeg har skrevet noget herinde på bloggen – og egentlig længe siden jeg har lavet noget sådan helt generelt.

Turen til San Diego kunne lettere retfærdiggøres som ferie og afslapning da jeg jo trods alt var i det solrige Californien. Men efter vi kom hjem og vi fik travlt med diverse familie og vennebesøg, gik turen til Malmø og Sverige – til endnu flere familiebesøg.

Nu er påsken og alle de forskellige besøg ovre, og jeg måtte igen vende snuden hjem mod Danmark imens min kæreste studere videre i Sverige. Og det er nu jeg virkelig kan mærke hvor meget det keder mig ikke har have noget at lave. Min kæreste har travlt med sit studie, mødes med sine venner og genoptage sport mm. som han har været væk fra det sidste år. Og hvad laver jeg? Intet. Jeg kan kun sidde og vente på at de næste 3 uge vil passere, så jeg kan søge om at få mine dagpenge med til Sverige. Og selv der får jeg ikke meget andet at lave end at passe hus, lave mad, gøre rent og passe hans mors tre katte. En situation jeg selvfølgelig selv har sat mig i, men der er jo heller ikke meget sjov ved at have en kæreste man ikke kan være sammen med. Og da jeg alligevel forsøger at flytte til Roskilde for at studere til sommer, er chancerne for et job indtil da heller ikke store.

Så ja, alt i alt en lidt halv umotiveret mig.

IMG_8750