IMG_8918

Hvis der er noget jeg er virkelig dårlig til her for tiden, så er det at komme op om morgenen! Jeg elsker virkelig de dage hvor jeg rent faktisk kommer op i god tid, da det som oftest er de dage hvor jeg er mest produktiv. Jeg har derfor fundet nogle tips til hvordan man kan blive et morgenmenneske.

  1. Dæmp belysningen om aftenen – Dæmp belysningen og skru ned for brugen af mobil, tv, computer og andet elektronik en time før du skal i seng. På den måde er kroppen klar over at det snart at tid til at gå i seng og det vil blive nemmere at falde i søvn.
  2. Gå tidligere i seng – Det er bevist at den bedste søvn forekommer inden midnat, og når der lægges en time til i den ene ende, kan de trækkes fra i den anden.
  3. Gå i seng og stå op samme tid hver dag – Kroppen vender sig hurtigt til en bestemt sengetid og et bestemt antal timer den får lov til at sove. Hvis du er virkelig vedholden med dine sengetider kan du vågne helt af dig selv samme tid hver morgen efter noget tid.
  4. Stå op når alarmen ringer – Desto flere gange du giver dig selv lov til at snooze eller blive liggende i sengen bare lidt længere, jo sværere bliver det at komme op. Gør evt. så du er nødt til at stå ud af sengen for at slå alarmen fra.
  5. Red din seng – Det er meget svære at hoppe tilbage under dynen så snart sengen er ordnet og redt.
  6. Træn om morgenen – Det behøver ikke være en ekstrem hård træning hvis du ikke har energien til det, men en rask gåtur eller en gang pilates derhjemme kan være med til at få kroppen igang og dermed energien op.
  7. Spis en god men nem morgenmad – En god sund morgenmad kan virkelig skubbe energien igang samtidig med at du har noget at se frem til.
  8. Find en rutine – Alt er nemmere så snart man har en rutine. Du behøver ikke en gang at være vågen for at vide hvad du skal gøre. Lav en rækkefølge over de ting du skal nå om morgenen og sæt x minuter af til hver ting.